Post 2: Tornerosa

KLIK HER FOR
AT HØRE POST 2

Velkommen til Tornerosas smukke slot.

Der var engang, hvor alle på dette slot sov i 100 år. Det gør de slet ikke mere. Der er godt gang i slottet. Men ikke i Tornerosa. Hun sidder fast i sit slotskammer og kan ikke komme nogen steder, førend Frøen Frederik er blevet befriet.

Skal vi se, hvilken viden hun har omkring hans kidnapning?

Ja… Men… I kommer hen til Tornerosa, der sidder helt grædefærdig og trist i sit slotskammer. Hun er faktisk så trist, at hun slet ikke kan sige noget. Hun stirrer bare tomt ud i luften. I ved ikke helt, hvad I skal gøre. I bliver jo nødt til at få hende til at tale!

I diskuterer lidt frem og tilbage, hvad I kan gøre, og I bliver enige om, at en sang altid er noget, der kan få folk i godt humør. Det må også gælde for prinsesser.

Jeres opgave er derfor – i fællesskab – at lave en sang på melodien Tornerose var et vakkert barn.

Følgende ord skal indgå i sangen, for at være helt sikre på, at Tornerosa ”vågner op”: Prinsesse – Frø – Glæde – Slot – Prut.

Værsgo’ at gå i gang med at lave en sang, som skal synges højt.

Lav en sang med ordene: Prinsesse – Frø – Glæde – Slot – Prut og syng den højt for Tornerosa.

Godt klaret detektiv-prinsesser! Tornerosa livede helt op og fik farve i kinderne, da hun hørte jeres sang. Nu kan hun tale igen.

Tornerosa fortæller jer, at hun i sin jagt på frøen nåede at finde ud af, at Heksen Hildur kidnappede ham, for at give ham til en mand, der bor i et hus med fire vinger?!!

Så nu ved I, at I skal lede efter Frøen Frederik hos en mand, der tit er helt hvid i hovedet – og som bor i et hus med fire vinger!?

Men I bliver nødt til at have mere information. Videre med jer!

Skal vi tage videre til Prinsesse Jasmina – på hendes smukke arabiske slot i det varme farverige land langt, langt sydpå? – Så kan vi få den næste nyttige viden omkring Frøen Frederiks forsvinden? Ja!

Gå til post 3.