
Julefrokost Quizzen
Spørgsmål 2



KLIK HER FOR
AT HØRE SPØRGSMÅL 2
Snaps! Ja… mange mener måske, at snaps og julefrokost, går hånd i hånd.
Snaps er en nordeuropæisk brændevinstype. Der findes såvel fabriks- som hjemmefremstillede snapse. I en dansk sammenhæng er snaps, brændevin og akvavit i det store og hele synonyme. Ved snaps eller akvavit forstås i dag især en krydret brændevin, som er destilleret fra gæret mæsk af korn eller kartofler.
I skal nu fortælle hvad den norske snaps – som får sin særlige smag ved opbevaring i egefade, der har været brugt til lagring af sherry – hedder. Snapsens navn kommer af at de 4,5 måneders lagring sker om bord på handelsfartøjer, som krydser ækvator. Snapsen lagres i alt i 18 måneder og på bagsiden af etiketten angives skibets navn og rute.
Men hvad hedder denne snaps?
Bonuspoint: Og når vi nu er ved stærk spiritus, så lad os tage et lille bonusspørgsmål. Den højeste kendte promille tilhørte en 67-årig mand, der i december 2004, i sin brandert, blev kørt ned af en lastbil i Bulgarien. Det skriver Berlingske Tidende i 2005.
Efter adskillige kontroltests stod promillen fast og lægerne troede ikke deres egne øjne! Manden overlevede trods alvorlige kvæstelser.
Guinness rekordbog nægter i øvrigt at optage den slags rekorder, så det er ikke ”officielt registreret” nogen steder.
Men hvad VAR promillen på denne bulgarske mand?
HUSK AT NOTERE SVARET PÅ DIT SVARARK.