Julefrokost Quizzen
Spørgsmål 10

Kom i rigtig julefrokosthumør!

KLIK HER FOR
AT HØRE SPØRGSMÅL 10

I 2009 blev der lavet en slags remake af filmen Julefrokosten fra 1976. Filmen blev instrueret af Rasmus Heide der også stod bag Blå mænd fra 2008.

Den årlige julefrokost hos autoværkstedet Holgers Auto står for døren, og alle i det hyggelige værksted glæder sig gevaldigt. Det gælder også den nyansatte værkfører Anders Bo, der efter de første ti snaps ikke kan lade være med at falde for alle de skøre og skæve eksistenser; ikke mindst Holgers datter Amalie, der bliver skarpt bevogtet af den retarderede og hårdtslående fejedreng Buller. Traditionen tro går julefrokosten fuldstændig amok, alle smider deres hæmninger, og hverdagens små stridigheder blusser for alvor op.

Blandt de medvirkende i filmen er, Thure Lindhardt, Ghita Nørby, Anders W. Berthelsen & Kim Bodnia.

Derudover er en dansk komiker med i filmen. Han besætter rollen som ”Nico Holm”.

Men hvem er der her tale om?

Bonuspoint: På et tidspunkt i filmen tages der fotokopi af røvballer … som det jo SKER til julefrokoster. Og det GØR det faktisk ifølge flere kopimaskine-reparatører!

Nå men, når Gluteus Maximus – som den store sædemuskel eller slet og ret din røv hedder – hopper op på kopimaskinen, så er det faktisk kroppens største muskel der skal foreviges på kopipapir. Denne muskel bruger mennesket til mange forskellige ting, men dog IKKE til at trække vejret med.

Det er der dog særligt én dyreart der gør.

Og hvilken dyreart er det?

HUSK AT NOTERE SVARET PÅ DIT SVARARK.